De Nordiske Mejerikongresser.

J. M. Buch Kristensen, forstander ved Dalum tekniske Skole

Grøde i mejeriverden efter 1. verdenskrig

Fremtidsplanerne og forventningerne var store i hele Europa efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918. I Danmark gav Sønderjyllands hjemkomst til Danmark i 1920 yderligere forhåbninger til fremtiden. De danske andelsmejeriers antal var i perioden fra 1882 til 1920 steget til ca. 1.300. Nu kom der yderligere gang i andelsmejerierne. Det gik så stærkt, at der ikke altid var velkvalificerede mejerister til at overtage mejeribestyrerstillingerne.

Yderligere var der igen kommet gang i verdensmarkedet. Der var også gang i importen af korn og foderstoffer. Mælkemængden steg derfor, og smøreksporten nåede uanede højder. Udenrigshandlen kom i begyndelsen af 1920-erne op på samme niveau som før krigen.

Noget måtte gøres for at holde mejerifolkene ajour.

De første Nordiske Mejerikongresser

Allerede i 1800-tallet havde man i tre af de nordiske lande etableret mejeriforsøg på statens regning for at højne mejeribruget.

I 1860 havde man i Norge påbegyndt mejeriforsøg på Ås Landbrukshøgskole og i Sverige i 1880 på Alnarp Landbrugsinstitut. I Danmark havde professor Th.R. Segelcke og docent N.J. Fjord i 1870-erne iværksat omfattende mejeriforsøg flere steder i landet. På grund af mejerieksportens stigende betydning besluttede Landbrugsministeriet i Danmark i 1921 at oprette Statens Forsøgsmejeri i Hillerød.

Alt dette var baggrunden for, at fremsynede mejerifolk fra Dansk Mejeristforening, Norske Meierifolks Landsforening og Allmänna Svenska Mejeristforeningen i 1920 samledes i Oslo for at diskutere, hvorledes man kunne dygtiggøre mejeribestyrerstanden og forbedre mejeriproduktionen i de nordiske lande. En arbejdsgruppe blev nedsat med deltagere fra de tre nordiske lande med det formål at udarbejde undervisningskurser for mejeribestyrerne i Danmark, Norge og Sverige. Den klare tanke var, at det kun skulle være kurser for disse.

Mejeribestyrerkurser

Arbejdsgruppen formulerede formålet med mejeribestyrerkurserne, som følger:

  • at lære af hinanden
  • at lære af mejerieksperter
  • at lære hinanden bedre at kende fagligt og menneskeligt.

Da mejeribestyrerkurserne var lagt an som kurser, var tanken, at deltagerantallet skulle være begrænset. Der deltog dog over 100 fra de tre nordiske lande i det første Nordiske Mejeristmøde på Ladelund Mejeriskole i 1921. Erfaringen fra mødet var, at det var for mange deltagere, og året efter, hvor man holdt det andet Nordiske Mejeristmøde på Ås Landbrukshøgskole i Norge, var antallet begrænset til 66.

Ved de første nordiske mejeristmøder var temaerne først og fremmest koncentreret om smørproduktionen, da det var et af de vigtigste emner, specielt for de danske deltagere. Også foredrag om ostefremstilling og praktisk osteproduktion var i høj kurs. Et tredje emne, der var på programmet, var mælkens kvalitetsforbedring.

Et nyt emne, som var aktuelt i tidens mejeribrug, var elektrisk drift af mejerierne. Man var så småt begyndt at tage elektriciteten i brug som drivkraft i stedet for dampmaskinen. Det var noget helt nyt, som mange ældre mejerifolk stillede sig lidt tvivlende overfor. Så sent som i 1957, hvor jeg som mejerist kom til Gesten Andelsmejeri, havde man stadig en fuld funktionsdygtig dampmaskine stående. Dampmaskinen trak en generator, der kunne producere strøm. For som mejeribestyrer Ejner Rasmussen sagde: ”Det er godt at være sikret, hvis strømmen svigter”. I det år jeg var på mejeriet, havde vi nu aldrig gang i dampmaskinen, men det var mit job at pudse dampmaskinen hver lørdag eftermiddag.

To typer mejerikongresser

Finland kom først officielt med til mejerikongresserne i 1950 i København til den Nordiske Mejerifolk-kongres, som de Nordiske Mejeristmøder nu var omdøbt til. Finland havde dog deltaget med enkelte delegater siden 1925. Island var første gang repræsenteret ved den Nordiske Mejerifolk-kongres i 1956 i Oslo.

De første mejerifolk-sammenkomster fra 1921 til 1938 blev kaldt Nordiske Mejeristmøder, og de tre nordiske landes mejeristforeninger stod bag. På grund af 2. verdenskrig var der en pause i mejeristmøderne indtil 1950.

Fra 1950 til 1977 hed sammenkomsterne Nordisk Mejerifolk-kongres.

I 1977 blev de Nordiske Mejerifolk-kongresser slået sammen med Nordisk Mejeriteknisk Kongres. Nordisk Mejeriteknisk Kongres var i 1938 stiftet af de nordiske landes mejeriingeniør- og mejeritekniske foreninger i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Planen var at holde en kongres hvert 4. år, men planen blev slået i stykker af 2. verdenskrig. Efter krigen holdt man kongres hvert 3. år indtil 1977.

Kongresserne sammenlægges i 1977

Sammenslutningen mellem Nordisk Mejerifolk-kongres og Nordisk Mejeriteknisk Kongres var et faktum i 1977, hvor den første fælles mejerikongres blev holdt i Århus, under navnet Nordisk Mejeriteknisk Kongres. I 1980 ændrede man dog navnet til Nordisk Mejerikongres.

Fra finsk og svensk side var der en vis bekymring for, om sammenslutningen ville betyde en niveausænkning af de behandlede emner under kongressen. Som garant for et fortsat højt fagligt niveau på kongresserne besluttedes det derfor i 1978 at oprette Nordisk Mejeriteknisk Råd. Rådet skulle sammen med det kongresarrangerende land forestå mejerikongresserne. Det er stadig gældende den dag i dag, hvor Nordisk Mejeriteknisk Råd siden april 2015 har fået fast sekretariat hos Mælkeritidende.

Nordisk Mejeriteknisk Råd er allerede godt i gang med at arrangere den næste Nordisk Mejerikongres i juni 2017 i København.

Kilder:
Förnäs, Riggert: 40 Nordiske mejerikongresser. Esbo, Helsingfors, 2004.
Mælkeritidende: Årgang 1920 – 2007. Odense.

nr-1-de-nordiske-mejerikongresser-lejbolle-mejeri-smor
Det første nordiske mejeristmøde blev afholdt på Ladelund Mejeriskole i 1921. Kongressen blev tilrettelagt af mejeristforeninger i Norge, Sverige og Danmark – for at højne vidensniveauet især hos mejeribestyrerne. Emnet var primært koncentreret om smørproduktionen. Foto fra smørproduktionen på Lejbølle Mejeri.
nr-1-de-nordiske-mejerikongresser-lejbolle-mejeri-ost
Også ostefremstilling og praktisk produktion var i høj kurs på de første mejeribestyrerkurser. Foto fra osteafdelingen på Lejbølle Mejeri.

 

nr-1-de-nordiske-mejerikongresser-1970
I 1970 blev mejerikongressen afholdt i Lund, Sverige med fokus på et ganske andet emne; nemlig ”Arbejdstidsproblemer og -studier i Mejeriindustrien”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

J. M. Buch Kristensen, forstander ved Dalum tekniske Skole.(siden 2008 under navnet Kold College) fra 1972 til 2004, da han ble pensjonist. Buch Kristensen er utdannet meieriingeniør fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København og er kjent langt utenfor Danmarks grenser for sitt brennende engasjement for meieriutdannelsen og -industrien. Han har forfattet flere bøker og har vært mye nyttet som foredragsholder.