De første år.

nr-1-4-de-nordiske-mejerikongresser-forfatter-jens-martin-buch-kristensen
J. M. Buch Kristensen, forstander ved Dalum tekniske Skole.

Emnerne på mejerifolk-møderne
Samarbejdet mellem de nordiske landes mejerifolk har i 95 år haft en fast organisatorisk karakter. De første egentlige møder mellem mejerifolkene i de nordiske lande begyndte i 1921 med de såkaldte mejeribestyrerkurser.

Emnerne på de første mejerifolkmøder fra 1921 til 1938 havde typisk en praktisk karakter. Det var temaer som:

1. Praktisk laboratoriearbejde.
2. Opbevaring af is fra søer.
3. Øvelser i ostefremstilling.
4. Elektrisk drift af mejerierne.
5. Kvalitetsforbedring af mælk.
6. Fremstilling af iscreme.

Indtil 1938 havde mejerifolkmøderne eller mejeribestyrerkurserne, som de i starten blev kaldt, været afholdt nogenlunde regelmæssigt.

Men 2. verdenskrig betød en afbrydelse på ni år. I 1947 genoptog man møderne, men nu under betegnelsen kongresser. Emnerne skiftede også karakter. De praktiske instruktioner og -øvelser var ikke længere i højsædet, og man gik over til mere overordnede temaer som:

1. Markedsføring af mejeriprodukter.
2. Mælkeprodukternes globale afsætning i fremtiden.
3. Rationalisering i mejeriindustrien.
4. Smagstilsatte mælke- og sur-mælksprodukter.
5. Mejeriuddannelse.
6. Datamaskiner i mejeriindustrien.

Det er således tydeligt, at der efter 2. verdenskrig skete en ændring i de behandlede emner. Studiebesøg på nye mejerier og institutioner blev også faste programpunkter, ligesom man arrangerede en række forskellige sociale arrangementer. Det blev nemlig meget almindeligt, at man havde ledsagere med på mejerikongresserne.

Nordiske Mejeritekniske kongresser
De nordiske mejeriingeniører havde i perioden 1938-1973 afholdt deres egne kongresser, benævnt ”Nordisk Mejeriteknisk Kongres”. Emnerne på disse kongresser var i forhold til mejerifolkmøderne og -kongresser mere akademisk anlagt med indleder, opponent og diskussion.

Typiske temaer på Nordisk Mejeriteknisk Kongresser var:

1. Bakteriologisk driftskontrol.
2. Forpakning af mælk i papemballage.
3. Mejeriernes transportproblem.
4. Arbejdstidsproblemer.
5. Uddannelsesproblemer i mejeriin-dustrien.
6. Datamaskiner i mejeriindustrien.

Temaerne på de mejeritekniske kongresser havde således en tydelig overordnet karakter, selvom der også var sammenfaldende emner som mejeriuddannelse og datamaskiner i mejeriindustrien. Emner om datamaskiner var selvfølgelig meget I 1977 besluttede man at sammenlægge de to typer af nordiske kongresser; Nordisk Mejeriteknisk Kongres arrangeret af mejeriingeniører hhv. Mejerifolk-Kongresserne arrangeret af mejeristerne. Emnerne var nemlig nogenlunde ens, og deltagerne var næsten de samme. I 1977 blev den fælles kongres afholdt i Danmark, og et af hovedtemaerne var: Datamaskiner i mejeriindustrien.
populære, da alt med data og edb var fuldstændig nyt og kun i sin meget spæde begyndelse. Hulkort var det mest avancerede.

xi-nordiske-mejeritekniske-kongres-aarhus
I 1977 besluttede man at sammen-lægge de to typer af nordiske kongres-ser; Nordisk Mejeriteknisk Kongres arrangeret af mejeriingeniører hhv. Mejerifolk-Kongresserne arrangeret af mejeristerne. Emnerne var nemlig nogenlunde ens, og deltagerne var næsten de samme. I 1977 blev den fæl-les kongres afholdt i Danmark, og et af hovedtemaerne var: Datamaskiner i mejeriindustrien.

Aktuelle og ikke-aktuelle emner
Mange af de temaer, der blev behandlet på de nordiske mejerimøder i perioden 1921-1973, er stadig aktuelle. Man diskuterer stadigvæk markedsføring og mælkeprodukternes globale afsætning. Ligesom mejeriuddannelse aldrig bliver uaktuel. Det gør datamaskiner og edb heller ikke.

Der er selvfølgelig også temaer, der er håbløst forældede i dag, fx opbevaring af is fra søer til afkøling. I dag er der ikke nogen, der bruger knust is til afkøling af fløden.

Da jeg kom i lære som mejerielev i 1953 på Stauning gl. Andelsmejeri var det min opgave at slæbe de store isblokke fra ishuset ind i mejeriet til knusning. Den knuste is blev hældt i fløden til afkøling i forbindelse med flødebehandlingen til smørproduktionen.
I 1920-erne var det endnu aktuelt at lære mejeribestyrerne om den rette udførelse af Gerber-metoden til fedtbestemmelse af leverandørmæl-ken. Fedtbestemmelsen af leve-randørmælken var typisk et mejeribestyrerjob. Det overlod man ikke til de menige mejerister.
Et andet populært emne ved de første mejeribestyrerkurser var praktiske øvelser i metylenblåtreduktaseprøven udformet til praktisk anvendelse af Barthel fra Schweiz i 1907. I 1920-erne var det stadig så forholdsvist nyt, at reduktaseprøven ikke var indført på alle mejerier.

Deltagerantallet på mejerimøder/kongresser
Ved det første nordiske mejeribestyrerkursus i 1921 på Ladelund Mejeriskole deltog der over 100. Det var alt for mange til et kursus, og ved det andet mejeribestyrerkursus i 1922 på Norges landbrukshøgskole i Ås var deltagerantallet maksimeret til 66. Planen var, at der max måtte deltage 22 fra hvert af de tre nordiske lande – Danmark, Norge og Sverige.

De nordiske mejerimøder var dog så populære, at man slet ikke kunne holde deltagerantallet nede på 50-100 deltagere, som var intentionen i begyndelsen. I de følgende år deltog der et stigende antal i de nordiske mejerifolk-kongresser. Det kulminerede med 750 personer til den Nordiske Mejerifolk-kongres i København i 1950. Det var alt for mange. Man kunne ikke få et ordentligt udbytte med så mange deltagere. I de følgende år svingede antallet ikke desto mindre mellem 160 og 500 deltagere. I den første Nordiske Mejeritekniske Kongres for mejeriingeniører i 1938 i Göteborg var der 200 deltagere. Ved de kongresser, der blev afholdt hvert 3. år fra 1955 til 1977, var der ikke under 400 personer. I enkelte tilfælde var der 500-600 deltagere.

Selvom begge typer af kongresser hver for sig var uhyre populære, besluttede man i 1977 at sammenlægge de nordiske mejerikongresser, da emnerne var nogenlunde ens, ligesom deltagerne næsten var de samme.

Kongressernes bevågenhed
Fra første færd har mejerifolkkon-gresserne og de mejeritekniske kongresser været meget populære blandt de nordiske mejerifolk, der altid har været glade for at mødes og i gode fagfælles lag udveksle   erfaringer  og  synspunkter.

De nordiske mejerimøder har også haft en vis offentlig bevågenhed. Ved mødet på Dalum Mejeriskole i 1935 transmitterede Statsradiofonien hele åbningsmødet. I 1956 åbnede kronprins Olav mødet i Oslo, og ved den Nordiske Mejerikongres i 1989 i Reykjavik deltog Islands præsident Vigdis Finnbogadottir i hele Kongresåbnings-ceremonien. Det var også normalt, at kongreslandets landbrugsminister og kongresbyens borgmester deltog i åbningen af kongresserne.

Professorer fra de respektive nordiske universiteter har mange gange deltaget som foredragsholdere på de forskellige mejerikongresser. I 1973 i Reykjavik holdt fx den tids største politiske/økonomiske guru Thorkild Kristensen fra Handelshøjskolen i København (CBS) indledningsforedraget.

Ligeledes har de nordiske landes mejerifaglige tidsskrifter været flittige til at referere fra mejerimøderne. Til eksempel kan det nævnes, at Mælkeritidende i tidsrummet 1921 til 1977 har haft over 100 indlæg i bladet om og fra de Nordiske Mejeri-kongresser.

bilde-del-ii
De nordiske mejerimøder har gennem årene haft offentlig bevågenhed. Ved mødet på Dalum Mejeriskole i 1935 transmitterede Statsradiofonien hele åbningsmødet. I 1956 åbnede kronprins Olav mødet i Oslo, og ved den Nordiske Mejerikongres i 1989 i Island, som billedet her er fra, deltog Islands præsident Vigdis Finnbogadottir i hele Kongressens åbningsceremoni.

Kilder:
Förnäs, Riggert: 40 Nordiske mejerikongresser. Esbo, Helsingfors, 2004. Mælkeritidende: Årgang 1921–1977. Odense.

 

 

 

J. M. Buch Kristensen, forstander ved Dalum tekniske Skole.(siden 2008 under navnet Kold College) fra 1972 til 2004, da han ble pensjonist. Buch Kristensen er utdannet meieriingeniør fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København og er kjent langt utenfor Danmarks grenser for sitt brennende engasjement for meieriutdannelsen og -industrien. Han har forfattet flere bøker og har vært mye nyttet som foredragsholder.